Ny Ærø kommune 

 

Søbygaard - Ærø

 

 

Søbygaard

Søbygaardsvej

5985 Søby Ærø

 

Telefon: 62 58 16 76.

 

Åben:

18. oktober - 18. marts, åbnes efter aftale med Museerne i Ærøskøbing, tlf. 62 52 29 50

19. marts - 29. maj, 10.30-15.00.

30. maj - 26. august, 10.00-17.00.

27. august - 23. oktober, 11.30-15.00.

 

Rundvisning efter aftale.

 

 

 

 

 

 

 

Søbygaard

Historien er nærværende på Bådent (lokal udtale for borgen) og Søbygård. På det imponerende voldsted har ligget en kongelig fæstning i middelalderen og Søbygård rummer stadig bygningsdele tilbage fra 1580’erne – avlsbygningerne er måske de ældste i landet.

 

I borgens storhedstid har man kunnet sejle ind til dens fod på Vitsø. Søen er naturligt afsnøret fra havet af stenvolde. Senere er søen tørlagt ved menneskehånd så det i dag dels er frugtbar landbrugsjord og dels naturområder. Vitsø er fredet og der er adgang gennem området til fods og på cykel. Søbygård er købt af “Den selvejende institution Søbygård”, som forestår en omfattende restaurering.

 

Søbygård er samlingssted for øens beboere. Ærø Festspil opfører hvert år teater her med op til 100 medvirkende amatører.

 

I hovedbygningen (kaldet 'Slottet') er der skiftende udstillinger og der holdes receptioner, borgerlige vielser o.l. I en af længerne er der en nyopført sal til brug for stedets aktiviteter og lejes ud til foredrag, musik arrangementer, udstillinger, familiefester m.v. Der er planer om at Ærøs oldtids- og middel-aldersamling skal udstilles i østre længe og der skal være værksteder i længerne.

 

 

 

Fakta (se nr. på kortet)

4: Fredet mølle fra 1834, der med den vindblæste placering har en strålende udsigt. Møllen er opført som kornmølle og foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og foderstoffer. Der er offentlig adgang ad den gamle møllevej fra Søbygård forbi møllen til møllegården, der i dag bliver brugt til højskole.

 

5: På Søby Volde har der ligget en – kongelig fæstning o. 1100-1200. Der er offentlig adgang til hele voldanlægget.

 

6: 'Slottet' og avlsgården er offentlig tilgængelige. Dele af bygningerne stammer fra 1580’erne - dermed er landbrugsbygningerne blandt de ældste af sin slags i Danmark.

 

7: Som navnet Bromaj antyder har her været en bro, hvor skibe kom i land med varer og en handelsplads er opstået i ly af borgen. Området er arkæologisk interesseområde.

 

 

Søbygaard

'Slottet' på Søbygård blev bygget af storhed, af hertug Hans d. yngre, der var Frederik II’s bror; men har siden lidt en krank skæbne. Huset er blevet dårligt vedligeholdt i flere omgange. I midten af 1700-tallet var huset så forfaldent, at man fjernede trappetårnet og nedtog det ene stokværk, så huset kun fik en etage.

 

Da den selvejende institution “Søbygård' overtog “Slottet” i 1991 var det i sidste øjeblik, før det blev en ruin. Hus og voldgrav var groet helt til i buske og træer.

 

I 1994 blev jord og avlsgård overtaget og sidstnævnte var også meget forfalden – den østlige længe var delvis væltet. 'Slottet' er blevet restaureret – herunder et mægtigt arbejde med at få det 420 år gamle tøndehvælv i kælderen 'hejst' på plads, da det var ved at falde sammen. Resultatet er blevet et rum der emmer af historie.

 

Et omend endnu større restaureringsarbejde forestår Skov- og Naturstyrelsen med istandsættelse af de op til 5 m høje stensætninger rundt om 'Slot' og avlsgård. Læs mere på www.soebygaard.dk

 

Borgen

Voldstedet ved Søbygård fortæller med sine store dimensioner at her har ligget en kongelig fæstning. Voldstedet skal være anlagt af Kong Niels 1104-1134. Kongen har haft brug for dette anlæg i kampen mod venderne, der hærgede Syddanmark i det 12. århundrede. Placeringen af borgen har været perfekt, da man har haft udsigt over en stor del af havet og skibene har ligget beskyttet i naturhavnen.

 

Da borgen blev bygget i tidlig middelalder kunne man sejle på Vitsø til foden af forsvarsanlægget. Spor fra en bebyggelse med handel og håndværk er gravet frem ved .Rester er fundet fra smedens og tømmerens arbejde, men mest interessant er, at der er fundet beviser for, at en benmager har arbejdet i området. Benmageren er en specialiseret håndværker, der har haft et stort opland. Den lille bebyggelse forsvandt engang i 1500 tallet.

 

Borgens betydning svandt omkring 1250, hvorefter den forfaldt og jorden delt ud på fire bøndergårde. I dag har Fyns Amt ansvaret for, at voldene ikke gror til i krat og der ikke sker unødig slitage på stedet. Ved Bromaj er der også fundet spor af bopladser fra sten-, bronze- og jernalder.

 

 

Bakkenellike

Bakkenellike (Dianthus deltoides) er en 10 - 20 cm. høj plante, der er ret almindelig på overdrev, skrænter og sandmarker. Det er de rosen røde blomster der bruges som krydderurter og de blomster i juli.

 

Det er kun blomsterne der bruges, intet af det grønne.

 

Blomsterne plukkes, inden blomsten folder sig helt ud, for da har blomsten haft besøg af insekterne, og de henter netop det vi gerne vil have til kryddersnapsen.

 

Et af de steder hvor Bakkenellike findes i mængder er netop på Ærø ved voldstedet 'Søby Volde' også kaldet 'Borren'.

 

Opskrift

Blomsterknopperne fyldes i et glas med tætsluttende skruelåg og dækkes med 'Svendborg Snaps' og trækker der i 4 dage, og filtreres gennem et kaffefilter. Denne kryddersnaps vinder meget ved lagring, den skal fortyndes ca. 1 - 6. God fornøjelse.

 

 

Ærø Museum ¤ Flaske Peter ¤ Hammerichs Hus ¤ Søbygaard 

 

Har du en god information om Ærø eller et godt link til Byportalen,

så send os en E-mail på support@byportalen.dk