Voderup Klinter er et yndet udflugtssted, med en fantastisk udsigt over Østersøen. I klart vejr kan man se hele ALS-kysten, samt indsejlingen til Flensborg fjord og den Nordtyske kyst.
Det er et storslået landskab der åbner sig når man står på kanten af den flademark og få meter frem og et kig mod vest ser du billedet. Der er 3 gigantiske 'trappetrin' fra toppen og ned til havet - et natur fænomen der minder om et kæmpe amfiteater, med havet som arena.
Arealerne er købt af Fyns Amt for at sikre publikums adgang og for at sikre en drift, der tilgodeser naturen mest mulig. Naturplejen består i kreaturgræsning i sommerhalvåret og ingen sprøjtning eller gødskning.
Man kan er velkommen til at gå overalt på Fyns Amts arealer, dog uden hunde af hensyn til kvæget som er helt fredeligt. Stierne er ikke velegnet for dårligt gående. Cykelrute nr. 91 går lige forbi Voderup Klint. Fynbus kører igennem Vindeballe, hvorfra der er godt en kilometer at gå.
Der er sti ned til vandet med trapper fra P-pladsen, og det er muligt at gå langs med klinten der former sig som trapper, der gennem mange år er formet af mange jordskred. Klinten er ca. 3 km lang og op til 30 m høj med skråtstillede lerlag som er frembragt af istidens gletchere.
Voderup Klint - grafik Byportalen.dk
Fakta (se nr. på kortet)
1. Flot udsigt fra P-pladsen ud over de store terrasser som klinten består af.
2. Nedgang til bunden af skrænten med et gråt lerlag. Snegle og muslingeskaller i leret fortæller, at det er aflejret i et hav. Klinten glider på dette ler, når det bliver fyldt med vand.
3. Vældepude, hvor vandet vælder frem ved bunden af en terrasse, og mange plnatearter gror her. Vandhuller med de omtalte Grønne Frøer.
4. Sjælden stor Topstar hegnet af for kreaturer, så de ikke vælter dem. Vældepude der først blev afgræsset i 1997.
5. Helt oppe ved vejen høres de omtalte Klokkefrøer på varme dage i Maj og Juni. Klokkefrøen lever i de små vandhuller tæt derved.
6. Her ses uregelmæssige skred, som sidst er sket i 1980'erne.
Vinterdage med kig mod SØ.
Geologien Det specielle ved Voderup klint er netop Geologien, hvor de store landskabs-blokke er gledet ned, så de ligner store trappetrin fra højen og ned mod vandet. Fra stranden ses Jordlagene ligge ovenpå et gråt lerlag, som er fyldt med muslingeskaller som er aflejret for 115.000 -130.000 år siden. Lerlaget bremser vandnedtrængningen, som påvirker jordlagene og dermed giver jordskred.
Varme og krybdyr
Voderup Klint vender mod SW og dermed et af de sydligste områder i Danmark. Netop derfor er her varmere end gennemsnittet i Danmark.
Mange krybdyr der holder af varmen lever i området som Markfirben, Snog og Stålorm og Bakketidsel gror på skrænterne.
Bakketidsel bliver 15-30 cm. høje og blomstrer i Juli - September.
Oliebillen
Oliebillen ses i området om foråret. Billen var tidligere ret almindelig, men er nu gullistet (Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark), fordi antallet er i kraftig tilbagegang. Den er afhængig af, at der er vilde jordboende bier i området, fordi oliebillelarverne lever af jordbiernes yngel. Oliebillen er normalt mellem 2 og 3 cm lange og har ingen flyvevinger og kan ikke flyve hvorfor de virker kluntede med deres store bagkroppe.
Dækvingerne er korte og skjuler kun den forreste del af bagkroppen. Oliebillerne hører til en familie ved navn Meloidae, på dansk plasterbiller. Inden for dén udgør oliebillerne en slægt for sig selv: Meloe. Artens kraftige tilbagegang som nævnt, skyldes måske bivirkningen af sprøjtning der via de biarter, oliebillen snylter på, kommer i risiko hvorfor sprøjtefri randzoner vil forbedre overlevelseschancerne oliebillen.
Æggene lægges i jorden, hvorfra de små larver kravler op på planter og hægter sig på større insekter. De heldige kommer med en jordboende bi hjem, hvor de æder biens larve og forråd.
Efter at have gennemgået et puppestadium kommer de ud næste forår som færdige Oliebiller. Navnet hentyder til, at billen udskiller en giftig væske fra leddene, hvis man tager den op.
På skrænterne findes mange sjældne og varmekrævende insekter. Nogle arter i Danmark findes kun på Voderup Klint.
Væld af vand
Et sjovt fænomen ved klinterne er de mange væld, hvor vandet pibler ud ved foden af skrænterne. Når kvæget skal have drikkevand stikker landmanden blot et rør ind i skrænten og vandet samler sig i brøndringen.
Kildevandet giver grobund for moseplanter som siv og star. Planterne hober sig op og med tiden opstår der en pude af døde planter, som nye planter gror ovenpå. Ved et væld, hvor der længe har græsset køer, blomstrer Engkabbeleje og Orkideer.
Et andet sted på Amtets areal er der et væld, der er groet til i pil og tagrør. Buskene blev ryddet og kreaturer sat på i 1997 – forhåbentlig vil her også komme mange blomster med tiden.
Klokkefrøen
- er gået stærkt tilbage i Danmark og det øvrige Europa. Men på Voderup klint i vandhullerne holder nogle små bestande stadig stand. På Ærø er der i samarbejde med Fyns Amt gjort en stor indsats for at sikre vandhuller til bevarelse af klokkefrøen.
Klokkefrøen kendes på de farvestrålende orangegule tegninger på undersiden og den specielle melodiøse kvækken, der har givet frøen dens navn. Når Klokkefrøen kvækker på varme dage og aftener i maj/juni måned, lyder det som om frøen er langt væk. En smuk hul klang. Klokkefrøen levede indtil for ti år siden kun i ét vandhul på Ærø.
Verdensnaturfonden har også støttet arbejdet, så der har været penge til at købe vandhuller. Kerneområdet er netop her ved Voderup, så på en tur gennem landsbyen skulle der være gode chancer for at høre den specielle kvækken – hvis vejr og årstid passer.
Et vandhul med varmt vand – et lavvandet solbeskinnet vandhul – er en forudsætning for at Klokkefrøen kan yngle. Vandhullet skal have rent vand og mange undervandsplanter. Resten af året vandrer Klokkefrøen til andre vandhuller for at spise.
Om vinteren gemmer frøen sig i hegn, diger og klint.
Husk at frøen er fredet og ikke må fjernes!
Den Grønne Frø, ses også ved Voderup klinter.
Voderup Klint ¤ Gråsten Nor ¤ Vitsø ¤ Skjoldnæs Fyr
